World Organization of the Scout Movement

Udvikling af globalt socialt netværk, der forener 40 millioner spejdere

Formål

Formål med den globale spejderbevægelse er at skabe en bedre verden, og millioner af spejdere er hver dag involverede i inspirerende projekter verden over for at efterleve det formål. Med det udgangspunkt har Wemind sammen med the World Organization of the Scout Movement (WOSM) konceptualiseret, designet og udviklet et socialt netværk, som forener spejdere på tværs af nationer, kulturer og religioner - i realtid.

Det vi gjorde

Sammen med WOSM definerede vi formålet og rammen for det sociale netværk og sikrede den strategiske sammenhæng med organisationen. Som et led heri involverede vi interessenter globalt gennem workshops og løbende dialog. For at sikre netværkets placering som en hjørnesten i WOSM’s digitale tilstedeværelse udarbejdede Wemind også en global social media-strategi.

Med udgangspunkt i den definerede ramme konceptualiserede og udviklede Wemind det sociale netværk scout.org. Et netværk som også faciliterer et socialt website, separate event sites og et fuldt ud socialt økosystem, som også rummer de organisatoriske interessenter gennem et socialt intranet. Netværket har adskillige sociale features samt inkorporerede gamification-mekanismer.

I forlængelse af lanceringen af scout.org sikrede vi i tæt samarbejde med WOSM den nødvendige governance og rådgav om organisatoriske forandringer for at understøtte digital kommunikation. Konstant interessentinvolvering har spillet en afgørende rolle i efterfølgende iterationer og optimering.

Resultatet

Scout.org gør det muligt for 40 millioner spejdere at interagere i realtid. Det er første gang, at en NGO har opbygget et socialt netværk i et sådant omfang, og scout.org har i forlængelse af projektet modtaget stor ros for sit bidrag til at forme ‘fremtidens NGO’. Det er Weminds lille bidrag til verdensfred.

Scout.org - Frontpage

Scout.org - Profile page

Scout.org - World Map

Scout.org - Standard Sub-page

“What Wemind has done is truly magnificent. It has changed the face of Scouting.”

John Geoghegan,
Direktør i World Scout Foundation